For robot- og automatiseret svejsning er det altafgørende, at man vælger den rigtige svejseproces, og at svejseudstyret er pålideligt.
Vores svejseudrustning kan anvendes til alle robottyper på markedet, og vores leverandør Fronius er førende, når det gælder robot- og automatiseret svejsning.
Løweners afdeling for svejsning er på dette område førende på markedet. Vores konsulenter over hele landet har mange års erfaring med svejsning og ikke mindst automatiseret svejsning.
Vi kan rådgive om valg af svejsemetode og tilsatsmaterialer, så processen bliver den mest rentable og giver den bedste kvalitet.
Vi kan udskifte eksisterende svejseudstyr med nyt udstyr, der indeholder de nyeste funktioner, hvilket kan give store besparelser og bedre kvalitet i den nuværende produktion.
Her er nogle fordele ved at anvende Fronius-udstyr til robot- og automatiseret svejsning:
- Alle strømkilder er 100% digitale, hvilket gør det lettere at kommunikere med diverse styringer
- Berøringsfri rensestation – giver besparelser på sliddele
- Vi kan levere interface som standard I/O til kommunikation med alle robottyper på markedet
- Er det ikke nok med I/O interface kan vi også levere feltbus-modul, der giver adgang til forskellige bus-systemer som interbus, Profibus, CanOpen og Devicenet (lysleder- eller konventionel ledningsføring)
- Vi kan levere en totalløsning, så du kun behøver én leverandør. Det gør dagligdagen lettere med hensyn til service og sliddele
- Vores konsulenter og svejseteknikere kan være behjælpelige med indkøring af processen, så produktionen bliver optimal